Gps´en sagde 15min, tiden var overskredet, han vidste udmærket at dette ikke var uden konsekvens. Han drejede ind på grusvejen der førte op til huset den virkede uendelig lang, mørket var allerede ved at sænke sig, lamperne langs den snoede, ujævne vej tændte sig én efter én. Hun havde bedt ham møde op i det regntøj Hun havde dekoreret med tusch, ”ludertæve”, ”kneppeso” og ”boytoy” var blot nogle af de ord der stod med store bogstaver. Han kunne mærke hvordan en dejlig varme spredte sig inden i hver gang han kiggede i spejlet og så de sorte bogstaver på det gule regntøj. 

Efter 5minutter kunne han se huset, det lå som Hun havde beskrevet, øde – Tankerne fløj igennem hans hoved, han havde kendt hende en del år og vidste hvad Hun kunne finde på. Han havde dog aldrig regnet med at de skulle mødes i Hendes sommerhus og slet ikke at han skulle køre hele den lange vej til Sveriges mørke skove. Signalet på både mobil og gps forsvandt da han kørt ind i det sidste lille stykker tætte skov, han var nervøs, han overvejede kort at vende om.

Han slukkede lygterne på bilen og brugte et par minutter, nogle af de kostbare minutter han i forvejen vidste ville komme til at blive afregnet, tog sig sammen og åbnede sin dør. Huset lå mere øde end Hun havde beskrevet, et kæmpe træhus med en endnu større lade til der var lyst op af projektører, alle stier om huset var lyst op af små lamper der stod med en halv meter mellem hinanden, man kunne for alvor se hvordan Hendes perfektion afspejlede Hendes sted. Der var ild i tønderne der stod rundt omkring i haven stemningen var uden tvivl sat.

Døren gik op, der stod Hun, ”35minutters forsinkelse, du er virkelig ikke ked af at spilde min tid” det gav et gip i ham, han gik direkte i sin rolle, han kunne kun se Hendes skikkelse men stemmen var han på ingen måde i tvivl om.

”Miss Dark Desire, jeg undskylder”

Skikkelsen afbrød inden han overhovedet nåede at tale færdig,

”Du husker tallet 35, uanset hvad du bliver udsat for så er det eneste tal du fortæller mig når jeg spørger 35 forstået?”

”Ja tak, Miss Dark Desire”.

Hun gik frem i lyset på verandaen, Hun havde ændret sig. Men udstrålingen var der stadig, Hun havde lange skinnende sorte hunterstøvler på, en lang sort regnfrakke og Hendes store røde hår omsluttede Hendes ansigt. ”Du skal sove heromme” lød det kommanderende fra hende. Hendes gang var bestemt, Hun fulgte stien om til Laden åbnede den store trædøre i porten. Der var mørkt derinde. Det duftede af en blanding af frisk hø, tør halm og støv. Han missede med øjnene da lyset blev tændt. Der var højt til loft med synlige bjælker. Der var alt i den lade som en slave kunne ønske sig. ”Kom er herned slaveso”, blev der råbt fra den anden ende. Hun stod ved nogle bokse men det var ikke de normale hestebokse men derimod små celler med jerndøre i. ”Her skal du sove i nat”, han så på hende og hun smilede retur, ”Du skal selvfølgelig ikke sove alene, vi har nemlig besøg, dør 23 og 28 skal overnatte til i morgen” selvom det gav ham en klump i halsen og nervøsiteten spredte sig i kroppen på ham tændte det også, spørgsmålet blev ved at kværne rundt i hovedet på ham. ”slaven anmoder om at få lov til at stille et spørgsmål” Hun vendte sig mod ham, han kunne se Hendes isblå øjne, kigge undersøgende på ham, han vidste at Hun læste ham som en åben bog men han fik ordene frem ”hvem er bag dørene”, Hun grinede højt og kiggede på ham ”det har du vel ikke regnet med at jeg vil fortælle dig, skvat?”. Hun gik forbi ham, han kunne dufte Hendes krydret parfume den var helt speciel og blev ved med at fylde rummet om dem. ”Kom herhen slaveso, her har man halsbånd på med nummeret tag, hvad var det nummer var?” han kiggede lettet på hende ”35, Miss Dark Desire” hun smilede igen, og hendes øjne lyste op, ”smukt, du er jo ikke helt til rotterne” hun strammede halsbåndet til mens Hun stod bag ham så han måtte kæmpe for at få luft, Hun slap og han gispede efter vejret, han kunne hører hendes grin, han var bestemt ikke i tvivl om at dette var noget hun nød. Hun strammede hårdt til igen og det næste han så var hendes støvler fra jorden. Hun kiggede ned på ham, ”du forsvandt?” Hun satte sin støvle på hovedet af ham. Han kunne lugt at det ikke bare var jord hun havde trådt i. Aftrykket i ansigt var lort, ganske enkelt hestelort. ”Du hører til dernede, slaveso”, han kiggede op på hende, ”jeg har vel ikke noget andet valg?” endnu engang slog hun ud i latter, ”at du tør, endnu en flabethed fra slavesoens mund” Hendes støvl med lort blev placeret på slavesoens mund. ”slik dem rene!” han kunne ikke få sig selv til at stikke tungen ud, kampen var svær, savlet var begyndt at løbe. Han nægtede, men hun gav ikke op. Hun fandt hurtigt et sæt manchetter frem og han var nu for alvor på den. Hun bandt ham op mellem to stolper trak med et fast greb i kæderne så kroppen blev strammet ud derefter låste hun kæden fast til stolpen. Den kære slaveso vidste at uanset hvad der nu kom, måtte han tage imod det Hun havde sat sig for. Hun tog et par handsker på. Kiggede på ham mens Hun gik hen til trillebøren der stod ovre bagved, den var læsset med lort. Hun tog en håndfuld, gik hen til slavesoen, kiggede ham dybt i øjnene, ”åben munden” han sank en klump i halsen man kunne se hvordan ubehaget begyndte at skinne igennem hans øjne, han rystede på hovedet, endnu et ”åben munden” blev sagt så det gav genlyd i den store lade, han kunne mærke at Hun blev stædig, det blev et princip for Hende. ”Nuvel”, kom det fra hende, ”hvis det er sådan vi leger, så lad legen starte”, hun gik hen til det store reolsystem der fyldte hele den ene væg, der var i piske, stål og andre mærkelige tortur instrumenter slavesoen ikke havde stiftet bekendtskab med før. Hun gik målrettet hen til en skuffe trak den ud med et fast greb og tog en gennemsigtig plasticpose frem. Vendte sig og gik målrettet hen til slavesoen som stod der ynkelig i sit over malet regntøj og hestelort i ansigtet. Hun smilede til ham inden hun pustede luft i posen og trak den over hans hoved. Hun betragtede ham igennem posen mens han indåndede hendes luft, posen kom tættere og tættere på slavesoens mund. Hun kunne se at han kæmpede mod sig selv og panikken, Hun smilede blot til ham fra den anden side og strammede taget om posen. Den sidste luft forsvandt sammen med en snip af posen ind i slavesoens mund. En rus fløj igennem kroppen på Hende det kunne tydeligt ses i Hendes øjne. Hun slap hendes tag og der kom luft, Hun trak posen af han hoved og han gispede. ”Ingen har lovet dig at det her ville blive nemt, men godt kæmpet” Hun gik over mod den ene boks hvor der stod en masse maskiner på hjul. Stedet var ret godt indrettet og man kunne se på hendes måde at dette var Hendes rige. Hun herskede her. Det blev sort, Hendes slavetøs var uden at slavesoen overhovedet havde hørt hende listet sig ind på ham og smidt en gammeldags kartoffelsæk over hovedet på ham. Han stivnede, han kunne høre at de talte sammen, men kunne ikke høre om hvad. Det var noget med en skovl, en presenning. Pludselig mærkede han et hårdt træk i sine regnbukser, der stod han klynget op i Hendes lade med regnbukserne nede om knæene, et par behåret ben og en lyserød ble. Han kunne høre at Hun slog ud i en grum latter. ”Hvad fanden er det? Jeg har simpelthen fået besøg af lille Janus fra børnehaven” Han lappede det i sig som en tørstig hun på en varm sommerdag. ”Hent den drikkedunk der står i bryggerset og madkassen der står på radiatoren put det i en rygsæk, og lygten glem ikke den! Vi skal på skovtur” Hun grinede mens Hun trak hans regnbukser op igen. Hun løsnede hans ben men satte en manchet på med en tung genstand i så man ikke sådan lige kunne stikke af, begge hænder blev bundet stramt op bag hans ryg og en kæde blev klikket i hans halsbånd. ”Kom” han gik små skridt bag hende, han havde stadig hætten på, han var nervøs for at gå ind i noget og samtidig ønskede han at gøre det bedste. Han kunne nu høre flere stemmer om sig og et kommanderende ”kom i gang med at grave, det kan da umuligt tage så lang tid” han kunne høre på Hende at hun var utålmodig. Få så foldet den presenning ud” der kom ingen andre ord end ”Ja tak, Miss Dark Desire” altså var han ikke alene. Han kunne mærke hvordan pulsen steg, han kunne ikke helt finde ud af om han reelt var bange eller om det var spændende at står der i en skov med en Domina han i forvejen vidste kunne finde på nærmest alt. Hun gav ham et skub og han faldte, han følte at der var langt, Hun havde trodsalt sluppet rebene så han kunne støde fra. ”Ta sækken af hovedet” han kiggede op, der stod ikke kun én maskeret slave deroppe men 5 og en slavetøs, hun stod med en rygsæk foran sig, han vidste hvad der var i den. Lun makrel og leverpostej med våde agurk skiver og selvfølgelig en dunk med Hendes gyldnedråber.

Hun kommanderede endnu engang, ”ud til kanten” de 5 slaver stod på rad og række ved kanten, ”pis på ham” de varme stråler ramte slavesoen i hullet, tasken med madpakken og drikkedunken blev kastet ned til ham, ”spis og drik” han kiggede op på Hende, gennemblødt af pis, han stank. ”Spis blev der sagt” han åbnede madkassen og begyndt at indtage maden derfra, kvalmen gjorde at han gentagende gang måtte holde pause. ”Når du har været en dygtig dreng og har spist op, kan du kalde”.

Han var færdig og Hun havde selvfølgelig siddet på sin lille stol med en kop varm kaffe i hånden og nydt at han sad der smurt ind i lort og pis, ”kom herop” han kravlede op af hullet, de gik tilbage mod laden, Hun var i et godt humør, Hun gik og pjattede med den ene af slaverne. Han kunne få hende til at grine som en lille pige, det kom helt dybt inde fra. Da porten gik op, blev Hun atter kortfattet og kommanderende. Synet der mødte ham fik det til at løbe koldt ned ad ryggen. De havde ofte lavet jokes med det at blive hængt og der fra bjælken hang rebet. Samtidig med at han blev skræmt var der noget der tændt en gnist og fik pikken til at bevæge sig, han kunne mærke den mod bleens inderside. ”Op på skamlen med dig” han tog et skridt op, han var glad for at hun havde befriet ham fra den tunge kugle om benet. ”Du lugter af pis, mandepis, du er det jord jeg træder på og om lidt det jeg smider ud i skoven og om nogle år vil du være det jord jeg træder på. Kære uduelige stodder, vi har kendt hinanden en del år men du har aldrig formået at være andet end et sølle skvat, du tror at du kan overtage en hver situation men hver gang fejler du, lige som den kæmpe fejl det var at du kom til verden, derfor ser jeg det som min pligt at hjælpe dig herfra.” han nåede ikke at mærke noget eller at sige noget før Hun sparkede til stolen og alt blev sort.

Han vågnede med et kæmpe gisp, han var rundt på gulvet, fór sammen i sengen. Der var næsten mørkt omkring ham kun et lille lstearinys lyste op så han kunne se hvor han var. Det var cellen. Hun havde låst ham inde. Han hamrede på døren, panikken havde taget over indtil en stemme fra den ene side sagde ”slap nu af, skvat, du har ikke været derinde ret længe, du er nyt legetøj, Hun kommer snart igen, få dig nu noget søvn inden det går løs igen."

Miss Dark Desire